Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man forsøkte at avsætte Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
z
vi vokse og utvikle os, maa vi anerkjende krigens nødven-
dighet, vi maa bekjende os til den evige krig.»
Saa skriver Clauss Wagner. Og han faar tilslutning av
Leipziger-professoren Ernst Hasse, likesom av general
Bernhardi. Professor Hasse, som i over en menneskealder
har været den studerende ungdoms lærer ved et av Tysk-
lands største universiteter, priser Clauss Wagners nye «høi-
sang om krigen» og er enig i, at Kant i sin fredsfilosofi er
i «motsigelse med naturvidenskapen». Professoren anfører
disse ord av Cl. Wagner: «Krigen luker væk de svake, de
ubrukbare.» Det er en væsentlig form for den kamp for
tilværelsen, som ifølge Darwin vælger ut de dygtigste til at
bli de overlevende.
«En høisang om den evige krig, et frydefuldt vækkendé
rop for de sunde, en dødsklang for de syke, vil tone bru-
sende til den ytterste dag.»
Denne seiersdrukne fanfare av Clauss Wagner anføres
med beundring av professor Hasse. Ogsaa general Bern-
hardi citerer den samme krigsbasun med anerkjendelse. Og-
saa generalen, begynder med at bekjæmpe Kant, hvis lære
om forbund og fred «strider mot naturloven om kampen
for tilværelsen». Krigens filosofi er i Tyskland ogsaa for-
kyndt, foruten av Bismarck og Moltke, av professor
* Treitschke og general von der Goltz og mange flere. I
Østerrike især av dette lands to berømteste sociologer,
Ratzenhofer og professor Gumplowicz, som henholder sig
til Darwins lov om kampen for tilværelsen. Det samme
gjorde Bismarck: «Krigen er en naturlov; den er kampen
for tilværelsen i almindeligere form.»
I grunden har ogsaa de ledende statsøkonomer i Berlin,
professor Schmoller, Adolph Wagner, Max Sering, i verket
«Handels- und Machtpolitik» (1900), sluttet sig til islee |
filosofien, mot Leibniz og Kant.
Det er lettere at forstaa Østerrike-Ungarns politik over-
for Serbien og vægring ved at la striden gaa til nogen vold-
gift, naar man hos den høit ansete professor i samfunds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
