Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man forsøkte at avsætte Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å 6 aS sik
78
Haager-domstolen. «Det var Tysklands motstand, som bragte
oprettelsen av en universel voldgiftstraktat til at strande i
1907.» Saa erklærer en fremragende tysk retslærd, som en-
dog er professor i selve Prøissen, men som rigtignok til straf
for sin Kant’ske fredslære skal ha mistet sin eksamensret.
En eksaminator for juridiske studerende maa ikke bt
Kants lære om «pligten til fred»." :
«Pligten til krig», derimot, — ja saa lyder overskriften
paa et helt kapitel i general Bernhardis bok. «Det maa,» sier
generalen, «klart og bestemt uttales, at under visse omstæn-
digheter er det ikke alene statsmandens ret, men hans sæde-
lige og politiske pligt at hitføre en krig.»
For Kant var det en moralsk pligt at arbeide henimot
avskaffelsen av krigen. General Bernhardi vet det bedre:
«Bestræbelser, som gaar ut paa avskaffelsen av krig, maa
betegnes ikke alene som tossede, men likefrem som usæde-
lige (uthævelserne er av generalen), og brændemerkes som
mennesket uværdige.» kr
Saa taler et forhenværende medlem av den ve gene–
ralstab.
Denne krigsfilosofi er ikke alene utbredt i Tyskland.
Den har hat eller har sine troende i alle lande, selv hos os.
Men i Tyskland og Østerrike-Ungarn synes den at ha vun-
det den største utbredelse. Uten denne skjæbnesvangre over-
tro paa krigens nødvendighet er det sandsynlig, at tyske og
østerrikske statsmænd av egen drift eller av folkeopinionens
tryk vilde ha fulgt Englands indtrængende raad om at la
konflikten med Serbien avgjøre ved mægling eller paa en
hvilkensomhelst fredelig og retfærdig maate, som Te
’selv vilde foreslaa.
Det mest klangfulde ekko heroppe i Norden av den bild
krigsfilosofi vil norske læsere finde i den svenske professor
Kjelléns velskrevne verk om stormagterne. Kjellén anfører
med sympati tyske kilder som professor Hasse og general
Bernhardi, dog med fortielse av deres støtende kraftsatser.
Den lyriske svenske professor er — forut for verdenskrigen
1 Professor W. Schicking i Marburg.
Eline?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
