Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes man forsøkte at avsætte Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
«middelalderlig system», og som han allerede i mars 1890,
ved Bismarcks avsættelse, spaadde en mørk skjæbne. «Aa,
for en svær tid vi gaar imøte,» skriver Bjørnson i et brev i
anledning av Bismarcks fald.
Mon det ikke vil komme til at staa som et vidnesbyrd
om et «middelalderlig» tankesæt, naar professor Kjellén i
det verk, som han utgav før krigen, og som er kommet i
tysk folkeutgave umiddelbart efter krigens utbrud, likefrem
tilskynder Tyskland til angrepskrig. «Mere og mere talrike
kredse i Tyskland,» sier Kjellén, «er gjennemtrængt av den
overbevisning, at det maal at hævde sig som verdensmagt
ikke længer kan naaes ad fredelig vei. Med «blod og jern»
(Bismarcks ord) kom Tyskland til verden paa en europæisk
-skueplads. Det begynder at se ut, som om det atter engang
maa gaa gjennem blod og jern, om det vil hæve sig til et
Stortyskland, paa en planetarisk skueplads . . . Jernringen,
som slutter alt tættere om dets liv, maa sprænges med vold.»
Gjennem disse og andre uttalelser gaar der et ønske om, at
Tyskland vil vaage indsatsen og slaa til, drevet av «det pla-
netariske magtbegjær, som er verdensmagtens forutsæt-
ning». — Tænke sig en nordbo puste til en stormagts pla-
netariske magtbegjær! — Foretrække videnskabelige og
filosofiske undermaalere som Bernhardi, Hasse, von der
Goltz, og hvad de alle heter, for Tysklands genialeste tæn-
kere, Leibniz, Kant, Herder, som var fredsfilosofer, — sætte
en reaktionær tysk chauvinisme høiere end den store tyske
nyrenæssances altomfattende universalitet, Goethes, Schil-
lers og Beethovens, Kants og Herders høie aand!
«Seid umschlungen Millionen! Diesen Kuss der ganzen
Welt», — utroper Schiller i sin vidunderlige «Sang til glæ-
den», dette brorskapsdigt, som er teksten i Beethovens ni-
ende symfoni. «Alle Menschen werden Briider», synger ko-
ret i en jubelsang uten like i dette den tyske kunsts subli-
meste verk, kanhænde det største tonedigt, som hele ver-
den eier.
Og hvorfor skal den høie aand fra en av de største
tider i folkenes liv avsættes, — paa grundlag av hvilken ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
