Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
som England allerede ved aapen og ærlig imøtekommenhet
hadde vundet venskap med tidligere bitre motstandere som
Frankrike og Rusland, søkte det ogsaa at komme til ven-
skabelig forstaaelse med Tyskland.
Men før jeg gaar over til kortelig at vise dette, vil jeg
indskyte den bemerkning at der virkelig var en betydelig
og mægtig gruppe av tyskere, som følte sig mere og mere
indkredset, og som alene gjennem en seierrik verdenskrig
hadde haab om at undgaa at bli mere og mere klemt ved
tryk fra to motsatte sider. Det var det tyske og særlig det
prøissiske junkerparti, i ordets videste betydning, iberegnet
godseiere og officerer ogsaa uten adels-titel. Under en fort-
sat verdensfred og et vellykket forsøk fra britisk side paa
at komme til venskabelig forstaaelse ogsaa med Tyskland,
kunde det i længden ikke undgaaes at paa den ene side
de kommercielle og industridrivende forretningsmænd, med
jøderne i spidsen, og paa den anden side arbeiderne fik
en stadig voksende betydning, i sammenligning med gods-
eier- og officers-adelen. Det er, saavidt jeg kan se, lignende
hensyn som har bevæget en del av Sveriges godseier- og
officersstand til at sympathisere med Tyskland og endog
til at ønske at Sverige skulde kaste sig ind i verdenskrigen
paa centralmagternes side.
Denne tanke, som paatrængte sig mig allerede ved kri-
gens begyndelse, finder jeg bestyrket ved en uttalelse av
en tysk oppositionel forfatter, Dr. Herman Rösemeier, som
ved krigens utbrud var politisk medarbeider i «Berliner
Morgenpost», men som av misnøie med krigspolitiken forlot
Tyskland og vaaren 1916 utsendte et aapent brev, «Et al-
vorsord til det tyske folk».
Den sande aarsak til krigen finder Dr. Rösemeier i det
faktiske forhold at der i Tyskland var mægtige grupper
inden befolkningen som haabet paa storartet vinding gjen-
nem erobringskrig. Han medgir at der var krigsgale folk
ogsaa i andre lande, men «intet sted i verden var krigs-
1 Utgit i dansk oversættelse paa V. Pios forlag, Kjøben-
havn, 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
