Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
alt i alt den største løftestang for de undertrykte farvede
folk, — vil det ene britiske «koloniland» efter det andre ved:
britisk «hjælp til selvhjælp» kunne vokse op til at bli et
selvbestemmende medlem av et stort forbund av frie stater.
I den retning gaar utvilsomt den nu raadende engelske po-
litik. Den sigter mot det, man kunde kalde «Qverstaten»,
den alfolkelige retsstat, eller det verdensarbeidets jordom-
fattende forbund, hvorom store franske, engelske og tyske
tænkere har drømt, og digtere sunget, som Tennyson, Victor
Hugo, Bjørnson og andre.
Det britiske verdensrike, som omfatter mellem en f jerde-
del og en femtedel av jordens landoverflate og en fjerdedel
av dens befolkning (omkring 440 millioner), dette rike, som
har været kaldt havenes dronning, et «Venedig i verdens-
format, med de store oceaner som kanaler», — dette det
største «verdensrike», som nogensinde har eksistert, har som
alle tidligere verdensriker mange synder paa sin erindring,
men til forskjel fra alle tidligere er det ifærd med at vokse
bort fra fortidens feil. Fartøiets stevn er vendt henimot en
virkeliggjørelse av de største menneskelige tænkeres høieste
drømme, — ikke ved utopiske pludselige revolutioner, men
ved planmæssig, maalbevisst befordring av en gradvis og
ustanselig vekst.
Det er denne utvikling, som verdenskrigen truet med at
forstyrre. Derfor kjæmper briterne ikke alene en kamp,
hvori det for England gjælder at «være eller ikke være». De
kjæmper for at faa arbeidsfred for et politisk og kulturelt
bygverk, som aldrig før har været forsøkt i saa stor stil, og
hvori hele menneskeheten er interessert.
* * *
Den skotske filosof David H ume er — som før berørt —
maaske den første, som har hat øie for et merkelig fælles-
træk ved den gamle græske og den moderne vesterlandske
kulturblomstring: en fri kappestrid mellem politisk uav-
hængige kultur-centra. Med fuld ret hævder denne geniale
fænker, at den græske kulturs storhet var betinget av fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
