Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - General Berhardi og Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
tror jeg Hamsun bør spørre sig for inden den tapre prøis-
siske garde, om den ikke gjennem bitter erfaring har faat
nye og rigtigere anskuelser om England. Hr. Hamsun har
muligens ikke inden den store generalstabs beretninger fun-
det nogen meddelelse om, at franskmænd og briter drev
de seierrike tyske hære tilbake i kjæmpeslaget ved Marne.
Men indser han da ikke, at en om England næsten ukyndig
norsk forfatters tale om, at et helt folk som det britiske
er <i Vældig tilbakegang», - og at han «har den faste over-
bevisning, at Tyskland engang vil bli herre over England»,
er en kolossal taapelighet og en grænseløs utaknemmelig-
het mot et land, som har ydet os en uvurderlig kultur-
hjælp, sandsynligvis eridog en større hjælp end noget an-
det moderne kand. —
Ogsaa en anden norsk forfatter, hr. Nils Kjær, synes
en gang imellem at gi sin udmerkede forstand en fridag,
for i dens fravær at offentliggjøre bötiser som denne, at
engelsk filosofi kan sammenlignes med den tyrkiske eller
den norske. Nils Kjær har desuten i et norsk blad uttalt,
at det er England, som har antændt denne verdensbrand.
Hr. Kjær maa vel da, hvis han har sat sig ind i saken,
tillægge England en ridderlighet uten like i noget lands
historie: at vente med at antænde krigen netop til den som-
mer, da den tyske Keiser-Wilhelm- kanal var ombygget og
fuldt færdig til moderne krigsbruk. Selvforsagende vilde
det ogsaa ha været at foranstalte krigen netop i det aar,
hvori den tyske sjømagt stod bedre i forhold til den en-
gelske end noget tidligere aar og, efter engelsk beregning,
i noget senere. England hadde nemlig sørget for, at det
fra det næste aar av atter skulde komme i en gunstigere
stilling med hensyn til krigsskibe end den, hvori det stod
i 1914. At anstifte krigen, før Frankrike hadde faat tid til
at iverksætte beslutningen om den treaarige øvelsestid, —
før belgierne, efter sin nye vernepligtslov, hadde kunnet
faa reise et sterkt vern om sin nøitralitet, og før Rusland
hadde faat færdig det nye militære jernbanenet ved øst-
grænsen, — dette vilde fra Englands side ha været vanvid.
9 — Chr. Collin: Verdenskrigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
