Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Længselen efter en retfærdig fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
bedre som en dominerende magt i Europa end den tyske
kulturs tone siden Bismarck. Allikevel staar det ialfald for
mig saa, at det var en lykke for den hvite folkegruppe og
for Frankrike, at det franske folk blev hindret i at faa den
daarlige rolle at være et nyt romerfolk. Mens romerne under
sit magtvælde ikke har frembragt et eneste første rangs
verk i videnskap eller kunst, har det franske folk i kappe-
strid med andre frie og jevnbyrdige folk ogsaa siden den
tid skjænket verden de vidunderligste kulturværdier.
Et stort forsvarsforbund, samlet av Holland eller av Eng-
land, reddet i sin tid den frie kappestrid i Europa og mu-
liggjorde blandt andet den store tyske nytidskultur. Et stort
forsvarsforbund er i vor tid ifærd med under de forfærde-
ligste ofre at redde Europa fra et militært overvælde, som
vilde gi den frie væddekamp mellem Europas folk et knæk
for uberegnelige tider.
Som jeg sympatiserer med det tyske folks frihetskamp
overfor Napoleon, ønsker jeg det franske folk held i dets
frihetskamp overfor Tyskland. Heri ligger der ikke, som
det er blit sagt, nogen «ensidighet» eller nogensomhelst
undervurdering av tysk kultur. Tvertimot. Det folk, som i en
større tid end den nuværende har frembragt en Kant, en
Goethe og Schiller og en Beethoven, kan jeg ikke ønske den
utenpaa forgyldte ulykke at tilføie andre jevnbyrdige kul-
turfolk et livsvarig knæk.
Generalstabsplanen om at erobre Paris og Calais var
muligvis en kløgtig militær-taktisk plan, men det var ingen
stor eller frugtbar idé. At bringe Descartes’s og Pascals,
Moliéres og Victor Hugos, Lavoisiers og Pasteurs herlige
folk til at forbløde eller til at miste sit livsmot som nation,
det vilde være en langt værre end herostratisk udaad. Ingen
stor ny kultur vilde kunne blomstre frem paa tempelrui-
nerne efter et slikt hærverk.
Jeg savner i mange av de uttalelser, som er fremkommet
fra nøitrale europæiske stater, en aapen, fribaaren og man-
dig hævdelse av det ønske og den vilje, at det franske, det
belgiske, det serbiske. folk, som har kjæmpet med den yder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
