Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det store tidsskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. Det sociale spørsmaal.
3. Det religiøse problem eller spørsmaalet om en
fælles religiøs selvhengivelse for alle jordens folk.
4. Sprogspørsmaalet, eller problemet om et
verdenssprog.
Alle disse problemer hører inderlig sammen. Naar
først fredssaken er bragt til en foreløbig ordning gjennem
dannelsen av et rets-forbund med en saavidt overmægtig
militær vernekraft, at den ikke tillater nogen enkelt
stormagt at holde en for andre folk truende krigsmaskine, da
ligger veien aapen for mere eller mindre hurtige
reduktioner av utgifter til militærvæsenet og for grundige forsøk
paa at løse det sociale spøsmaal.
Jeg har i et tidligere arbeide[1] søkt at vise, at der til det
sociale spørsmaals løsning kræves en gradvis omdannelse
av den gamle form av verdenshandel, i mutualistisk
retning. Men en slik omdannelse er ikke mulig i nogen stor
utstrækning, før det store mellemfolkelige retssamfund er
grundlagt.
Til de før utviklede tanker vil jeg her føie, at det især
under denne verdenskrig har vist sig, at de høisindede
videnskabelige og praktiske grundlæggere av den britiske
frihandel, fra David Hume og Adam Smith til Cobden og
Bright og Gladstone, hadde et altfor optimistisk syn paa
interesse-harmonien mellem de forskjellige stater og lande.
Vi har tidligere set, hvorledes Hume ved midten av det
attende aarhundrede fremhævet, at ethvert arbeidsdygtig
land i sin egen velforstaaede interesse maa ønske de øvrige
landes størst mulige økonomiske trivsel. Ti jo mere vore
nabofolk gaar frem i velstand, desto mere blir de vore
kjøpedygtige og sælgedygtige kunder og
forretningsforbindelser. Hvortil, ifølge den samme skotske tænker, kommer
dette, at jo høiere vore nabofolk stiger i økonomisk
dygtighet og energi, desto mere egges og tvinges vi selv til at
anspænde os for at holde os oppe i kappestriden. Uten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
