Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Krigsskibes Skrog - 1. Træskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
lied ingen Bundstok, men tappes til Siden af
Opklodsningen. Undertiden med sammensatte
Bundstokke.
Judasöien. Paa Siderne af Forstevnen.
Gillingstiæer. Staae med Enderne paa underste
Hækbjelkes Overkant.
Speilstötter. Fortsættelse af Gillingstræerne opefter.
Anm. l. Paa enkelte Skibe haves ikke Fylding
mellem Spanterne. Sitterserne række da ei fuldt
til Kjølen-, Bundstokkene kave Lemmergatter
i Underkant langs Kjølen; Klodser, hvori
Spygatter, anbringes mellem Bnndstokkene.
Anm. 2. Alle Knæer udenbords, som staae i Berøring
med Kobberhuden, ere af Kanonmetal,
næsten alle Knæer indenbords af Jern; enkelte
dog af Træ. Alle Bolte gjennem Skibet saa
langt op, som Kobberhuden gaaer, ere af
Kobber, ovenfor af Jern. I England næsten alle
Bolte gjennem Skibet af Kobber.
Ind enb ords.
Kjol svin. Over Midten af alle Bundstokkene.
Kjölsvinsknæ. Lasket til Agterenden af
Kjølsvi-net og boltet til Agterstevnen. Gaaer enten
selv eller med en paalasket Opløber over Midten
af alle Vorperne til Hækbjelkens Overkant.
Sleeper s. Fortømring som Underlag for Maskine og
Kjedler. Paa Seilskibe bruges Sidekjølsvin,
parallele med Kjølsvinet og i en Afstand fra
dette af 1 å 2 Fod.
Diagonalskinner. Af Jern for at styrke Skibet.
Dobbelte i Kryds eller enkelte.
Langbjelker nnder Bæk sh jelk erne. Tømmere,
hvorpaa Enderne af Dæksbjelkerne hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
