Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Krigsskibes Skrog - 2. Jernskibe - 3. Pantserskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
get forenes til hinanden ved enkelt eller
dobbelt Klinkning. Hertil anvendes Bolte, der
have et Hoved i den ene Ende. De glødes i
Esser, der staae saa nær som muligt ved de
Steder, hvor Naglerne skulle anbringes.
Klinkningen foregaaer medens de ere glødende, og
de gives herved enten et Hoved paa den anden
Ende eller de forsænkes o: plattes ganske af i
Flugt med Jernpladen som f. Ex. udvendig
paa Skibssiden. Hvor dette er Tilfældet, maa
Hullet være med tiltagende Diameter udad.
Under Bunden blive Jernskibe meget, hurtigt urene
af Skjæl, Søgræs o. desl., som fæster sig til
samme. Man har søgt at beskytte herimod ved
Overdrag af forskjellige Compositioner. Ogsaa
forsøgt at forsyne Skibene med Træhud med
udenpaaliggende Kobberforhudning. Ogsaa
anvendt Forhudning af et glasagtigt Stof.
AFDELING III.
pantsekskibe.
Pantserskibene bygges enten af Træ eller Jern,
i sidste Tilfælde ofte med dobbelt Bund og
vandtætte Skudder.
Pantsringens Udstrækning efter mange
forskjellige Systemer, som f. Ex.:
1. Fuldt pantsrede rundt hele Skroget til noget
under Vandgangen som de flydende Batterier,
de fleste franske Pantserskibe, Coles’s og
Ericssons Taarnskibe, de engelske Skibe åf Northum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
