Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI
tragiske skjæbnes forstenende medusaøjne! —
Hvem ved!? . . .
Dog lige meget! — Et er sikkert:
bohemen voxer, de blir stadig flere og flere
disse hjemløse existencer, som ikke formaar
at skyde rødder i det gamle samfunds
jordbund, og som derfor vantrives og gaar
tilgrunde. Og kunde disse ulykkelige, allerede
ved begyndelsen af sin livsbane, selv bringes
til hel og klar forstaaelse af den skjæbne,
som er æslet dem i det gamle samfund —
de vilde gribes af hellig harme over denne
ofring af slægtens dyreste blod, fremtidens
udsæd, til den gamle tids Moloch. Og med
den evne til begejstring, som alene
ungdommen ejer, vilde de rejse sig, alle som én, til
en planmæssig, sejg og udholdende kamp for
at undergrave de tre gigantiske
granitkolosser, som bærer den gamle kultur og det
gamle samfund og holder al aandsfattigdommen
oppe —: kristendommen, moralen og det
gamle retsbegreb. Og i den kamp vilde de
finde erstatning for det liv, der blev dem nægtet.
Men for at kunne bringe dem denne
forstaaelse paa forhaand — saa maa der skrives
bohémeliteratur. Og for at der skal bli
skrevet en bohémeliteratur, saa maa der gjøres
en begyndelse. Og en saadan begyndelse
er denne bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
