Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i
— Nej! — hvisked han lidenskabelig, greb
hende om skuldrene, trykkede hende lempelig
bagover ned i sengen, la sig selv op til hende
og vælted sig over hende. — — —
... De laa tæt op til hverandre, slynget
sammen, og med kind mod kind. Pludselig
tog hun ham om panden, skjøv hodet hans
lidt ud fra sit og saa paa ham med de store
øjne, dobbelt mørke at se til i den skumring,
som herskede i værelset —:
— Er du glad i mig? sa hun ømt.
Han fik taarer i øjnene og svarte ikke,
bare gjemte hodet ved hendes bryst som et
barn — det havde aldrig hændt ham før, at
et fruentimmer, han laa hos, havde holdt af
ham.
Og han grebes af usigelig ømhed, og de
par timer han laa der hos hende, var de
dejligste timer, han havde levet. — Det at vide,
at hun virkelig holdt af ham ... at læse det
i hendes dejlige øjne ... at føie det i hver
liden bevægelse, hun gjorde — aah! han havde
aldrig vidst, hvad det vilde si før.
Han klædde af hende stykke for stykke,
én ting ad gangen, beundred hende, kyssed
hende og laa hos hende, smøg sig op ad hende
paa alle kanter, tulled sit hode ind i hendes
svære sorte haar og laa og bed i det, vikled
sig ud af det igjen, klædde nok et plag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>