Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
stilte noget. — Men naarsomhelst han kom
ind, fandt han ham bøjet over bøgerne. Og
bestyreren kunde ikke vide, at ryggen først
blev bøjet, naar det tog i døren.
Bestyreren havde trod han var kommen
paa gale veje med fruentimmer og sligt. —
Men det havde jo vist sig at han næsten
aldrig var ude, og især aldrig om aftenen.
Bestyreren havde trod, han søgte slet
selskab. — Og saa havde det vist sig at den
eneste han omgikkes var Henschen, den mest
stille og flittige gut i klassen.
Ligeoverfor disse fakta var bestyrerens
mistanke forsvunden, og han var kommen til
det resultat, at det maatte skorte ham paa
evner. Ikke saa at forstaa, at han var dum;
det gav han ikke indtryk af, naar man talte
med ham — og der var jo desuden disse
norske stile, som han skrev bedre end nogen
anden i klassen. Nej, men det maatte mangle
ham totalt paa hukommelse.
— Du husker vist svært daarlig, havde
bestyreren en dag sagt til ham.
— Ja, forfærdelig daarlig! havde han svart
og sat øjnene saa troskyldig sørgmodig paa
bestyreren.— Han maatte smile—: disse
troskyldig sørgmodige øjne, og dette aabne lyse
ansigt, som han vidste minded saameget om
hans mor, havde fuldstændig indtat bestyreren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
