Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
johansdamerne gaa i boutikker. Indtil
musikken kom kl. lidt over to; da strømmed jo
allesammen op i den øvre del af Karljohan
for at høre paa den, og Jarmann med.
Krydsende frem og tilbage, snart paa den ene og
snart paa den anden side, mellem
Universitetet og Grand Hotel studerte han nøje
ansigterne paa de unge damer og halvvoxne
smaapiger, som ogsaa spaserte frem og
tilbage der; han kunde dem udenad paa sine
fingre allesammen, og lod aldrig nogen af
dem slippe forbi — hvis de var vakre da —
uden at ha tvunget dem til at lægge mærke
til, at han saa paa dem. Aldrig mere end
en ad gangen forresten, han kunde vælge sig
hende ud blandt en hel flok,- som gik
sammen. Alt paa forhaand begyndte han med
at klæ af hende med øjnene og mønstre
figuren, indtil enten hun selv mærked det,
eller de andre dytted til hende og gjorde
hende opmærksom paa det; saa lod han øjnene
stanse ved hendes, og forsøgte et svagt smil.
Fik han det besvaret, var han glad for et helt
kvarter, for det var hans specialnydelse, det
maatte til for at sætte ham i godt humør.
Og det lykkedes ikke saa sjelden, for han
saa godt ud der han gik, slank og lys,
slentrende nonchalant afsted i sin graa dress der
sad aldeles fortrinlig paa ham, og med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
