Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Det var som blodet var forsumpet i
aarerne paa ham, lemmerne var tunge og
matte, hjernen sløv og tom, uden tanke, uden
vilje, uden attraa, uden begjær . . . bare fyldt
af tomhed! Benene bar ham mekanisk opover
gaden, forbi de sparsomt plantede gaslygter,
hvis rolige blus lyste dødningeagtigt op i
hver sin lille omkreds af kold disig
stillestaa-ende luft — han følte sig som et levende lig
i en pludselig uddød by, ulykkelig, som om
livet havde stødt ham fra sig. — Et stykke
op i gaden standsed han og tramped i
for-touget —:
Men for fanden, etsteds maatte han da
gjøre af sig! — hvad skulde han gjøre? . . .
Han havde ikke lyst til nogen ting.
—-Og han sat sig ned paa fortouget med
benene i rendestenen, albuen støttet paa
knæerne og ansigtet i hænderne — og vilde
græde. Men der kom ikke en taare. Han
lofted ansigtet igjen og blev siddende og
stirre sløvt idiotisk over paa kreditbankens
vinduer, men hørte saa skridt længer nede i
gaden, tog sig sammen, rejste sig og gik
videre opover. I det han drejed om
posthushjørnet, mødte han en drosche. Han ropte
den an og sat sig op.
— Hvor han skulde kjøre hen? spugrte
kusken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
