Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
som en afskyelig, frihedsfiendsk og
fordærvelig fabel, som det forbaused ham at han
nogensinde havde kunnet tro paa. — Nej, den leved
ikke mere derinde i ham, den var død og
borte . . .
Død og borte? — turde han tro det? . . .
Ja, død og borte! jubled det indi ham,
og den knugende byrde han hemmelig og
alene havde gaat og baaret paa i disse aar,
indtil han var biet saa vant til den at han
følte den som en uundgaaelig del af sig selv,
den væltedes som en sten fra hans skuldre,
og en umaadelig befrielsens jubel kom over
ham —: Død og borte! død og borte! jubled
det indi ham . . . død og borte! død og borte!
jubled det højere og højere — det steg til en
vældig, altoverdøvende sejerssang, som trued
med at sprænge hans bryst og han sprang op
fra stolen med blussende ansigt og flammende
øjne, som for at juble det ud over verden.
En dundrende latter fra dem deroppe ved
bordenden rulled hen gjennem de tætte
graa-gule tobaksskyer — og Jarmann husked med
ét, hvor han var. Det tilsølede bord med sit
virvat af flasker og glas, de svirende
mennesker rundt omkring i den graagule taage, den
halvdrukne, larmende skvalder, den
modbydelige stank af brændevin og tobak trængte sig
kvælende ind paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
