Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
brolægningen som et galt menneske og rope:
kjipalam! kjipalam!
Han smilte et øjeblik af det løjerlig
barn-agtige indfald, tog saa tilvenstre ned
Youngs-gaden med raske nervøse skridt.
. . . Hvor han følte sig ung og stærk! . . .
han kunde næsten ikke la være at løbe
nedover i maaneskinnet . . . Aa, men her var
for trangt herinde i byens gader, han maatte
ud i den frie natur, først der kunde han aande
helt ud. — Og han vandred videre afsted med
de opskudte skuldre, de stive arme og
knyttede næver, ud imod Gamlebyen og Ekeberg.
Paa Vaterlands bro kasted han tilfældig
et blik opover Akerselven, stansed uvilkaarlig,
greben af stedets skjønhed, og læned sig
fremover med armene paa broens jernrækværk.
Lige nedenunder ham flød elven kulsort
ind under broens buer, husene tilvenstre
kasted sine sorte slagskygger henover den.
Men længer oppe snodde elven sig som en
sølv-aare, bølgeformig, glitrende i maanelyset
opover mellem træernes og buskenes grønt, og
landskabet omkring fortoned sig fantastisk i
den blege belysning. — Og som han stod der
lænet mod rækværket og stirred opover, blir
det blege fantastiske landskab for ham til et
ijernt, mystisk land. Bag træernes og buskenes
grønt paa den sølvglitrende elvs bredder aner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
