Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
aldrig nogen ting . . . Men alt hvad Hermann
Eek sa, det var som talt ud af hans eget hjerte
. . . var bare ord for hvad der leved og alt
længe havde levet derinde i ham selv, uden at
han havde kunnet finde udtryk for det. . . Og
det vilde nok komme dette ogsaa! det gjaldt
bare at gi tid . . . naar nu skolen kom istand
— hvem kunde vide, om han ikke alligevel
blev lærer paa den! . . han skulde nok
overvinde Hermann Eeks betænkeligheder — og
du store gud for et fornøjeligt arbejde det
vilde bli! — Aa! at se det fødes derinde i
disse dejlige smaa hoder alt det, der begejstred
ham selv! . . . og saa faa se det slaa ud i
livskraftig handling, som slag i ansigtet paa
dem han haded af sit inderste hjerte, men
ikke kunde naa! — og han løfted sin haand
og trued ud i snefoget, mens han hvisked
mellem tænderne —: ha! sataniske kreaturer!
der kommer, der kommer en regnskabens
dag, da det blir jer, der begynder at hade,
og os som faar magten! — Og uvilkaarlig
gik han raskere til, som for at holde takt
med sit hjertes hurtige slag. —
Pludselig stansed han overrasket udenfor
sin egen gadedør i Kristian August. Uden
at vide det, rent mekanisk, havde han gaat
rundt den nedre del af Hægdehaugen og var
kommen Wergelandsvejen tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
