Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
skulde ville ta billedet fra hende igjen, gjemte
hun det bag sin ryg med den ene haand,
mens hun samtidig strak den anden ligesom
afværgende ud imod mig og igjen fæsted
øjnene paa mig med det underlig intense blik.
Der var virkelig noget magnetisk ved
blikket, jeg følte det som jeg ikke kunde
faa øjnene bort fra hendes, selv om jeg vilde.
— A nej, sa jeg bønlig, faar jeg lov til
at beholde det. De kan jo se Dem selv, naar
De vil, men jeg — naar jeg ikke er sammen
med Dem, har jeg jo ikke andet end dette
billedet.
Et øjeblik betænkte hun sig, rak mig saa
billedet tilbage med naiv dronningmine —:
— De maa beholde det, sa hun og sendte
mig et dejligt blik: øjnene blev dybere og
mørkere end ellers, saa ganske sorte ud, og
der kom noget rørende vekt ind i dem, som
hun ikke kunde bekjæmpe. — Jeg havde lyst
til at falde paaknæ og kysse hendes fødder,
slig saa hun ud.
—Lad os gaa ned her, sa jeg saa — jeg
sa det uvilkaarlig lidt dæmpet — og pegte
ned Observatoriegaden, som laa der mørk og
smal nedover, uden fortouger, uden
huser, uden mennesker, mellem de høje
have-gjærder.
Uden at svare, ligesom viljeløst, bøjed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
