Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII.
Jeg havde ikke faat tid til mere end
ganske flygtig at hilse paa Gerda og af og til
tale et par ord med hende i forbigaaende hele
ugen igjennem, førend fredag eftermiddag.
Da var jeg fri og ledte hende op. Jeg traf
hende oppe ved pavillonen i studenterlunden.
— Gud, det er en hel evighed, siden jeg
har talt med Dem, sa jeg. De ved ikke hvor
jeg har længtet.
Hun svarte ikke, bare smilte, og vi gik
sammen ud over Drammensvejen.
Det var saa smaat begyndt at mørkne,
vejret var klart og stille, det var dejligt
slædeføre, en behagelig temperatur — et par graders
kulde, forresten faa folk udover. — Hun gik
og saa ned paa fødderne sine, og jeg gik og
saa paa hende — jeg blev aldrig træt af det.
Med ét stansed hun braadt op og saa
mig ind i ansigtet med kjækt skjælmeri —:
— Jo, De er rigtignok en god en De!
sa hun; hvad er det, De har sagt for noget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
