Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
trued efter de to som alt var langt borte.
Strøg saa haandbagen over øjnene og tørred
taarerne af.
Vi gik videre ved siden af hverandre
uden at sige noget og bøjed ned tilhøjre langs
Frøkenklostrets havegjærde. Men midt nede
i gaden stansed Gerda, saa mig alvorlig ind
i øjnene og sa indtrængende og afgjørende—:
— Men De maa ikke gjøre det mere.
Jeg svarte ikke, bare tog hendes haand
og trykked den -—: Naar De blir saa gammel
som jeg er, sa jeg, saa vil De komme til at
hade den slags mennesker som disse to lige
saa meget som jeg. Og der er mange af
dem. De er slig næsten allesammen — det
er det som har forbitret mig livet.
Hun svarte ikke, og vi gik videre uden
at si noget lige til porten hvor hun bodde.
Der stansed hun og rak mig haanden. Jeg
beholdt den en stund i min og klapped den.
Bøjed mig saa ned og kyssed den udenpaa
handsken —:
— Godnat! gud, hvor jeg holder af Dem.
. . . De er ikke vred paa mig . . . vel?
— Nej, sa hun og saa mig sørgmodig op
i ansigtet.
Og saa sa hun godnat og gik ind, og
jeg vandred alene nedover de øde, mørke
halvfærdige gader ned til Munkedamsvejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
