Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
citere et par linjer af Holger Drachmanns
ind-ledningsdigt til hans oversættelse af „Don
Juan". Han beskriver der Venedig, som han
sammenligner med en kvinde, og om hende
siger han —:
„Hun taler frit; og hvad der sysselsætter
kun skjult og hviskende de folk mod nord
hvor syndens æbler ej paa træer gror
men sælges skjæppevis i mørke boder —
det flyver her omkring i fagre ord,
hvor proletaren i paladser bor
og kvinden endnu halvt som barn er moder. —
Hvad hædersmanden skjuler hist bag kappen
og røber kun ved stuelampens skin,
det sidder her ved højlys dag paa trappen
hvor havet skyder sine bølger ind." . . .
Den der ikke forstaar skjønheden i dette,
i ham er tidens store ledende tanke: „den
individuelle frihed" ikke blot ikke kommen til
bevidsthed, men den gjærer end ikke i ham som
en trang; han er et vissent skud paa
udviklingens træ, som helst burde afhugges og
kastes i ilden. — Og vi andre, vi som ved
os i pagt med alt hvad der er ledende i tiden,
vi som føler den ufødte fremtids foster banke
under vort hjerte, vi staar overfor det slags
folk med den samme følelse som den
frugtsommelige kvinde ligeoverfor den ufrugtbare
—: det er med en blanding af medlidenhed
og foragt, at vi betragter dem. — Ja, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
