Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Jarmann saa det. — A, tror du det gjør
nogenting? sa han usikkert. — Du husker jo
Fædrelandet sidst . . .
— Jamen Fædrelandet er Fædrelandet, og
Aftenposten er Aftenposten — til trods for at
alle kjender Amandus; det er ulykken. — Du
store gud, hvis han skulde ødelægge „skolen"
for mig ved dette vrøvlet! Det vilde være
liden tue og stort læs det, hvad?! . . Lille
Amandus! . . .
Men fan’en sylte! Jeg blev mere og mere
angst . . . Aa dette var en ulykke, det følte
jeg — og jeg drak min toddy ud i ét drag
og rejste mig og sa godnat!
— Gaar du? spurgte Jarmann.
~ Jai Jeg maa være alene med dette. —
Jeg gik en lang tur ud til Bygdø. Da
jeg kom tilbage igjen var ethvert haab med
hensyn til skolen slukt. . . . Det havde vært
vanskeligt nok før, at gaa der og spadsere
med de smaa uden at vække forargelig opsigt;
jeg kjendte jo saa godt som ingen damer og
slet ingen familier med pigebørn i
backfisch-alderen. — Det var jo k1 , at nu vilde det
være umuligt . . . Spørgsmaalet var nu bare,
om jeg muligens kunde beholde Gerda. Men
pokker ta! det var kommen for tidlig paa
dette her; endnu kunde sligt skræmme hende.
— Naa, der var ialfald ikke noget at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
