Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
Den næste morgen kom jeg igjen op til
Amandus. Han sad ligesom igaar paa den
høje krak foran pulten henne ved vinduet.
Da han saa det var mig, tog han mit
manuskript som laa foran ham paa pulten, rejste
sig og rak mig det —:
— Vi kan desværre ikke ta det ind, sa
han med afvisende kold høflighed.
Jeg saa paa ham, og jeg tilstaar at mit
blod var ved at komme ikog ved tanken om
at dette menneske skulde sidde inde med denne
magt.
— Vel, sa jeg rolig; vil De saa være saa
snil at fortælle Deres anonyme referent, at
hvis jeg faar vide hvem han er, saa planter
jeg min sølvknappede stok midt i fjæset paa
ham den første gang jeg møder ham paa
gaden.
Amandus smilte — som man smiler ad
en uskadelig trudsel.
— Og hvad Dem angaar hr. Amandus,
fortsat jeg, saa kan jeg jo naturligvis ikke
ville gjøre Dem noget, da De jo, som
bekjendt, er fuldstændig utilregnelig.
Han smilte ovenlegent —:
— Tak, jeg tænker det kan være nok. —
Værsgod, der er døren! — og han pegte hen
paa døren der bag mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
