Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7
— indtil glasset var tøm* Saa betalte han,
tog paa sig og gik ud paa gaden.
Det var et behageligt vejr, passelig koldt,
og toddyen havde git varme indvendig.
Udenfor stansed han og blev staaende under
gaslygten paa hjørnet og se paa de
Karljohans-fruentimmer som kom forbi . . .
— Se saa, nu sidder vi nede i den samme
gamle sørpa igjen, mumled han halvhøjt hen
for sig. —
Om lidt kom der et fruentimmer han
likte. Saa slog han an og gik hjem med
hende.
Siden den dag hændte der hver aften,
saasandt jeg var hjemme, følgende:
Klokken ti, elleve, tolv, eftersom det
kunde falde sig, blev jeg vækket op af min
døs derhenne i sofaen ved lyden af et
sneboldkast paa ruden. Jeg vidste det var
Jarmann, og rejste mig op af sofaen, gik hen til
vinduet, lukked det op og læned mig
udover paa de korslagte arme. — Dernede
stod han.
— Godaften! sa han.
— Godaften!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
