Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII.
Nogen dage senere, klokken henimod tre
om middagen vandred jeg trybel og alene
opover Karljohan med hænderne i lommen
og frakkekraven brættet op. Det snedde tæt
men var ganske stille og ikke koldt. De
store, bløde sneflokker daled langsomt og
lydløst, tæt paa hverandre ned gjennem luften
foran mig, hylled alting ind i et fugtigt, hvidt
slør og bedækked mit bryst og mine skuldre
med et tykt lag af sne. Paa gaden laa
ny-sneen flere tommer tyk; jeg gik som paa et
blødt hvidt tæppe.
Der var næsten ingen mennesker ude;
der var ikke musik idag.
Som jeg gaar forbi universitetsuhret og
af gammel vane kaster et blik op paa det
uden at lægge mærke til hvad klokken er,
hører jeg skridt lige bag mig paa den bløde
nysne og vender mig uvilkaarlig om —:
Det var Gerda! — sammen med en
veninde forresten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
