Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Han skyndte sig opover igjen, jeg tulled
nøglen ind i en avis og kasted den ned
til ham, og han kom op. Og saa laved vi
en toddy og tændte en cigar og han fik
historien.
— Nej hvor hun er fordømt sød sa han
da jeg var færdig. Og han blev ganske blank
i øjnene bare ved at tænke paa, hvor sød
hun var.
— Ja det kan du nok si. — Vi har
ialfald reddet den bedste. — Kunde nu de
andre komme efter, saa . . .!
Og vi blev siddende der til langt paa nat
og lægge op planer om hvad vi skulde gjøre
for at faa fat i de andre ogsaa — om ikke
nu strax, saa til høsten igjen . . . folk maatte
da glemme engang ... og da blev det jo
tidligere mørkt ogsaa; dagene var svært lange
nu. . . .
Dagen efter, om formiddagen mellem tolv
og et, kom jeg noksaa vel tilmode gaaende
ned Svartfejerbakken bag storthinget. Nede
paa hjørnet af Storthingsgaden støder jeg lige
paa Gerda — og hendes mor. Det maatte
være hendes mor; der var saa meget som
minded. Jeg gik forbi uden at hilse og skar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
