- Project Runeberg -  Fra Kristiania-Bohêmen / Anden del /
58

[MARC] Author: Hans Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg er altfor træt, og kan slet ikke tænke;
jeg bare stirrer ret frem ucl over sengebenene.
Lidt efter lidt gaar det op for mig, at jeg
ligger og stirrer paa nogen store sorte
bogstaver paa hvid grund —: „Salige ere de Døde
som døe i Herren" staar der. — Det er „den
stille Trøster", som hænger der lige tilhøjre
for døren paa den søgrønne væg.

Jeg blir liggende og stirre paa bogstaverne.

Men saa pludselig hører jeg en hixtende
hulken ved siden af mig tilvenstre og forsøger
mat at vende øjnene efter lyden. Det gaar
ganske langsomt, men tilslut lykkes det —:

Foran bordet ved vinduet sidder mor.
Det er hende som græder. Bleg og mager,
det mørkebrune haar skilt i midten, strøget
glat ned over tindingerne og sat op i en liden
knude bag i nakken, sidder hun der i den
graa morgenkjole med haanden under hagen
og stirrer ud gjennem vinduet ud i graavejret,
mens taarerne rinder ned over det forgræmmede
ansigt, ud over de fremstaaende kindben, ned
i den blege kindhule og ud omkring de
grædende mundviger, som af og til bevæger sig
krampagtig under en ny hixtende hulken.

Jeg ser en stund paa hende men føler
ingenting ved det, jeg er for mat til at faa
noget indtryk — og forstaar ikke hvorfor hun
græder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbohem/2/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free