Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
En til kom frem — mindre og lettere at
se til, men rund og blød. Hun løb behændig
ud over en række store stene som ståk ud i
vandet, sat sig paa den yderste af dem, ståk
taaspidsen i vandet, gav et lidet skrig og
trak den tilbage igjen — og blev saa siddende
der paa hug med benene opunder sig og
armene slynget om knæerne.
Indtil en tredje som uden at hun mærked
det var kommen løbende den samme vej
udover stenene, gav hende et puf saa hun styrted
udfor.
Et skrig, et pladsk — saa hopped den
tredje leende efter. Og én efter én kom de
frem bag buskene — der var hele otte stykker
af dem — vaded udover, eller sprang ud paa
den yderste sten og hopped, og snart var de alle
sammen i vandet. Og der blev en skrigen
og en leen og en plasken og en skvætten saa
spruten stod om de hvide runde skikkelser.
Men ude paa pynten laa vi paa maven og
slugte dette syn med opspilede øjne og
bankende hjerter og hæsblæsende aandedrag, og
sveden piblende ned ad panden.
Saa med ét for jeg op —: vi maa skynde
os! hvisked jeg til min kammerat.
— Vil du virkelig derind? spurgte han
ængstelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
