Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
saalænge jeg var vaagen! Ja selv naar vi
efter at ha vært længe i søen, kom i havn og
halte ind til kajen og det første skjørt som
viste sig paa land pludselig tændte min fantasi
i brand og gjorde mig halvt vanvittig — jeg
tog mig alligevel sammen med al den magt
jeg ejed og havde og tvang tankerne tilbage;
de fik ingen magt over mig.
Men ikke før la jeg mit hode paa puden
og søvned ind med en bøn til gud paa mine
læber før alle tankerne for ind over mig igjen
og gjorde med mig hvad de vilde; i søvne
kunde jeg ikke beherske dem.
Og da var det jo at gud skulde vaaget
for mig; det var jo det sidste jeg bad ham
om naar jeg lukked mine trætte øjne.
Men havde han bønhørt mig?
Nej.
Tværtimod, det var biet bestandig værre
og værre om natten, jo mere jeg selv
kjæm-ped om dagen. Det kom stadig oftere og
oftere, undertiden mange gange paa én nat,
saa jeg vaagned om morgenen udmattet og
mørbanket i alle lemmer som efter en nat
gjennemvaaget under anstrængelser.
Men endnu havde jeg trod at det maatte
være min skyld; gud kunde ikke være saa
lumpen. Og saa var jeg kommen paa den
tanke, at det maatte være denne skrækkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
