Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Det var en søndagsaften, ved nitiden.
Hele eftermiddagen havde vi siddet nede hos
de to fruentimmer vi holdt os mest hos, og
drukket koldpunch med kognakspidser. Saa
skulde fruentimmerne paa Klingenberg og
danse, og vi skulde naturligvis med; vi mangled
aldrig der om søndagsaftenen. Men først
maatte vi hjemom mig efter mere mynt.
Vi gik hjem sammen. Netop som vi var
kommen ind og jeg stod og tændte paa
lampen, banked det. Det var værtinden. Hun
skulde hilse fra min onkel og be om jeg
vilde komme derop iaften —: min søster som
laa paa diakonissehuset var død.
Min kammerat sat sig ned i sofahjørnet,
jeg sat mig i gyngestolen, og vi blev siddende
en stund uden at sige noget.
. . . Død . . .?
En underlig uhyggelig fornemmelse greb
mig. Jeg forekom mig selv som et klamt
paddelignende dyr — ækkelt at komme nær.
. . . Var jeg da biet et umenneske? —: Jeg
følte ingenting ved det . . .
Død . . . ? — Nej, ikke en fiber i mit hjerte
rørte sig ved det.
. . . Naa ja, men hvad kom det ogsaa
mig ved? Om hun var død eller hun leved,
det havde jo ingenting med mit liv at bestille.
Jeg leved jo videre som før —: stod op om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
