Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I23
Jeg saa mig selv komme ind i en liden
stue i Vaterland — fa’ren springe op fra
krakken, med fangskinnet paa, og lobe mig imøde
og trykke min haand —: nej er det dig Jens
. . . haassen har du det? —
— Tak godt! og dere herhjemme?
— Joda, alt staar godt til . . .
Og saa kommer mo’eren løbende ind fra
bryggerhuset med vaade bare arme — hun
er vaskerkone — og falder mig om halsen
og kysser mig med sin gamle kjærlige mund
og siger —: Aa Jens! Jens! — nej, haassen
har du det? — Og saa tar hun mig i
skuldrene og holder mig lidt ud fra sig og siger
at jeg ser godt ud, mens taarerne triller ned
ad kinderne paa hende.
Men henne ved vinduet sidder hun, Gina,
kjæresten. Hun har lat hænderne med
sytøjet synke ned i fanget og sidder og ser
op paa mig, stille, blygt, med store
kjær-lige øjne. Og langsomt gaar jeg derhen,
øjnene fæstet ved hendes, tar hendes haand og
glider stille ned paa knæ foran hende og
lægger mit hode i hendes fang og græder ....
Nej, nej, det er jo sandt: saa vil ikke
youngmannen gjøre. — Hvordan mon han vil
gjøre? — Gud ved — naa det kan ogsaa være
det samme .... Naar alt saarkom i den vante,
hverdagslige, kjedsommelige gjænge igjen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
