Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVII.
Det var en aften udpaa vinteren 1877,
halvandet aar senere.
Jeg sad alene paa mit værelse henne i
sofaen mellem de to vinduer; i min
sædvanlige stilling: albuerne støttet paa sofaarmen,
haanden under kindet, og benene trukket op
under mig. — Hegel laa opslaat paa
divanbordet foran mig.
Jeg sad og stirred ud i luften med trætte
miner. . . .
. . . Kunde det nytte noget at bli ved
med dette? . . . To aar af mit liv havde jeg
nu vævet bort med Hegel, med Fichte, med
Kant . . . uden at forstaa det bitterste gran.
. . . Var det ikke bedst at lægge det hele
væk?
• • • Jeg var da ikke dum! . . . det kunde
ikke være min skyld at jeg ikke forstod
noget af det . . .?
Jo. — Disse mænd havde
verdenshistorien for sig. Vrøvl blir ikke verdenshistorisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
