Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
fat paa min opgave, og saa begyndte det
gamle kredsløb igjen.
Men saa undertiden, just som jeg ligger
apathisk hen i sløv foragt for alle det
umiddelbare livs nydelser som jeg forgjæves
misundelig har grebet efter, saa hænder det
af og til at pludselig stiger der op en
brændende længsel i mig som bemægtiger sig min
fantasi og maner mig frem en dejlig kvinde
der knuges af den samme tærende mangel
paa alt som jeg selv — og vi slutter os
sammen. Med hende lever jeg. Sammen kaster
vi oz ud i den store kamp, der skal gi os
alt, og som er det eneste der for en tid kan
bringe os til at glemme vor uendelige
fattigdom. Sammen styrter vi os, naar kræfterne
er udtømte saa vi ikke længer kan arbejde,
ud i de frugtesløse forsøg paa at la os gribe
af det umiddelbare liv; og sammen nyder vi,
i taus men inderlig forstaaelse af os selv og
situationen, den komisk-tragiske blanding af
misundelse og foragt for de brustne illusioner
og for dem for hvem de ikke brister. Og helt
fortrolig synker vi saa til hinandens bryst,
naar teppet atter gaar ned efter en ny akt af
det rædsomme skuespil: livet.
Men saa vaagner jeg op og tar mig
sammen; jeg ved det jo saa godt: det er ikke,
og det blir vel ikke heller nogensinde virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
