Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
og saa ud i luften. Jeg kjendte dem af navn:
den høje mørke magre hed Johnsen, den lille
lyse Woll; men det var ogsaa alt jeg vidste
om dem. —
Da det begyndte at mørkne rejste den
høje magre sig, tog paa frakken og nikked
og gik sin vej. De andre nikked ganske
mekanisk igjen og blev saa siddende der,
urørlige og umælende som før og stirre videre
hen for sig.
Saa lidt efter kasted Woll cigarstumpen
og rejste sig og tog paa frakken han ogsaa. —
Jeg faar vel hjem jeg, sa han dovent og gabed.
Og saa nikked han og gik. Jarmann blev
siddende igjen alene og stirred videre ud a
vinduet.
Jeg sat mig hen til ham og hilste paa
ham —:
— Hvad fan’en er det egentlig for nogen
fyrer de to du sidder her sammen med saa ofte?
spurgte jeg.
Han smilte —: De? ... aa det er mine
bedste venner; meget hyggelige folk begge to.
— Jamen hvad er de for noget?
— Ingenting.
— Og hvad skal de bli?
— Ingenting.
Jeg saa en stund ud af vinduet. Saa sa
jeg igjen —:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
