Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 2 3
Jarmann, hvad tænker du paa . . . saan
tilslut?
Han smilte slapt —: Ingenting! jeg diller
videre som før og siger drit la gaa saalænge
det kan . . . engang ryker det vel overende . . .
men den tid den sorg. — Og han blæste rolig
røgen ud af munden og blev siddende og
stirre ud af vinduet ud paa alle de sorte
skikkelser som myldred ind og ud af det gult
oplyste stykke luft udenfor de stærkt lysende
vinduer paa Magnus’s hjørne.
Og jeg blev siddende og stirre derud jeg
ogsaa. Jeg befandt mig ganske underlig vel
ved at sidde der sammen med dette
forulykkede menneske og kunde ikke la være at
ønske, at jeg havde havt dem her de to andre
ogsaa; jeg vilde sidde her med dem alle tre
og sammen med dem stirre ud i luften og
ingenting sige og ingenting tænke.
Aa hvor jeg forstod at de kunde befinde
sig vel sammen!
Efter den dag begyndte jeg af og til at
se opom Jarmann igjen. Men det varte ikke
længe; jeg blev snart kjed, og holdt op igjen.
Ud paa høsten hørte jeg ban var gaat ind
paa krigsskolen for at bli reserveløjtnant, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
