Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Han elskede dette lys. Det var som et
hvidt, blødt slør. Det generte ikke øjnene.
Tværtimod — han skulde ønske, han kunde
sove med dem ganske aabne.
Hans blik strejfed tilfældigvis sengen, og
med det samme ropte han i en ikke videre
blid toneart: Mathilde! — Fruentimmeret
vendte sig, idet hun trak det nedgledne ben
opunder sig, og viste et rødblussende ansigt
med et par smaa, stikkende, forstyrrede øjne,
som hun et øjeblik forsøgte at rette mod ham.
Saa la hun sig rolig til igjen.
— Satan til fruentimmer! mumled han,
og gjentog derpaa højt og haardt —: Mathilde!
hører du! se at komme dig op og afsted!
Jeg vil lægge mig.
Hun svarte ikke, men sat sig overende i
sengen, glatted lidt paa haaret, der var kommen
rent i vildrede, og begyndte langsomt at knappe
igjen sit kjoleliv. — Saa stod hun op, sa
fremdeles ingenting, fandt frem sine støvler, trak
dem paa, ordned lidt paa sengen, tog sit
ydertøj og klædde paa sig foran spejlet — alt
slæbende søvnigt og stadig uden at se paa ham.
Endelig var hun færdig.
Hun gik hen og strøg ham over haaret —:
Vil du saa lukke mig ud?
— Her har du portnøklen, saa klarer du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
