Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Nu kunde de komme de pene flittige fyre
som sad dagen lang paa sine halehvirvler og
læste jus og andre ting for engang at kunne
bli embedsmænd i landet — nu kunde de
komme! — De havde set ned paa ham! . . .
Som om han havde giddet konkurrere med
dem! . . . han vilde ikke bytte sin fremtid
mod deres for nogen pris i verden — aah!
hvor han følte sig stolt og fri! — Ja nu kunde
de komme, død og pine! — Og han vandred
rask opover.
Oppe i Karljohan mødte han virkelig flere
af dem. Han lod dem hilse først, smilte saa
nedladende til dem og hilste nonchanlant
igjen.
Som om det kryb ikke skyldte ham
honnør hvad! — Og uvilkaarlig sagtned han
gangen og gik langsomt og med værdighed . . . .
. . . Hvor damerne og smaapigerne var
vakre! de tog sig usædvanlig godt ud idag! —
Og det gjorde han selv ogsaa, det følte han
— og han sendte dem smil og øjne som i
sine frejdigste dage, og nød det naar han fik
dem tilbage. —
En halv times tid vandred han op og ned
i menneskevrimlen mellem storthinget og
universitetet, fyldt af selvfølelse og nydende det
at se og sees, smile og tilsmiles, som han
aldrig havde nydt det før. Men saa begyndte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
