Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIII.
Det var nat mellem Langfredag og
Paaskeaften. Jarman havde vært i selskab, og havde
paa hjemvejen tittet indom Vika. Da han
kom hjem var klokken to.
Han klædde af sig og gik i seng og vilde
lægge sig til at sove som sædvanlig. Men
der var ikke tale om at kunne faa sove —:
saa lyslevende vaagen syntes han aldrig han
havde vært.
Tilslut opgav han det og blev liggende
og stirre op i taget og tænke.
I begyndelsen stod hjernen ligesom stille ;
men saa lidt efter lidt begyndte den ganske
af sig selv at arbejde. . . .
... Det var altsaa besluttet —: inden
en uge var han ikke mere blandt de
levendes tal —
Han studsed —: Ikke mere blandt de
levendes tal?! — det var en underlig tanke.
Han forsøgte at udgrunde den, men han
forstod den ikke. Hjernen stod igjen stille . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
