Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
ud i luften, saa alvorligt og saa
forstaaelses-fuldt. . . .
Gud, hvor han holdt af dem begge to.
De forstod ham de. For dem behøved han
ikke at skrive nogen bog; de forstod ham
alligevel. Og de holdt af ham. De vilde
savne ham, savne ham meget naar han var
borte, men de vilde alligevel være glade for
hans skyld over at han var kommen afgaarde
. . . gud, hvor det var dejligt at leve
sammen med intelligente mennesker. Med dem
kunde han ta afsked men ikke med sin egen
kjære mor. — Aa, hvor det gjorde ham
forfærdelig ondt. . . . Han saa hende igjen gaa
flittig og stilfærdig omkring og stelle
derhjemme, altid tænkende paa ham, sin egen
kjæledægge. . . . Og saa pludselig kom
slaget. . . .
Hu! det isned igjennem ham; det kjendtes
som om hjertet stod stille og pulsen var holdt
op at slaa. . . .
vSaa med ét slog han ud med haanden
der han laa —: Nej, der var jo ’ikke noget
mere at gjøre ved det, og saa vilde han ikke
tænke mere paa det. Han havde jo bare
nogen faa dage, og de skulde helt tilhøre igjen
ham selv og hans venner. For hende var
han jo allerede død. Han vilde ikke forbitre
sig disse sidste dage ved at tænke og tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
