Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
tre damer. Den yngste frøken Falsen vilde
Jarmann ha fat i; han havde sat sig i hodet
at hendes dyd vilde han ta med før han gik.
Det var jo altsaa to gange endnu han havde
at være sammen med hende; det var
tilstrækkeligt til at forberede hendes overgivelse af
sin dyd, det kunde han ikke tvivle paa efter
de resultater han alt havde set af sin første
optræden ligeoverfor hende igaaraftes.
Henrik kom med nogen indvendinger:
„fruentimmer viste sig ofte svært stædige,
naar de kom til et vist punkt." Men Jarmann
bare rysted paa hodet —: nej, han var ganske
sikker i sin sag; det skulde og det maatte gaa!
Hjalmar sad og røgte sin pibe uden at
sige noget, bare hørte og saa paa Jarmann
og tænkte paa om dette virkelig kunde være
en mand som stod i begreb med at skyde
sig. — Nej han kunde ikke rigtig tro det —
det var det endelige resultat han kom til. —
Om en stund rejste han sig og gik; han skulde
et ærinde ud i byen.
Jarmann og Henrik blev alene tilbage.
Samtalen gik istaa. . . .
Jarmann læned sig sammensunken tilbage
i stolen og blev siddende og se ned paa den
gammeldagse bordfod med de fire arme som
endte i løveklør. Han stirred og stirred paa
dem — og glemte tilslut hvor han var. . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
