Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Og atter hørtes den spottende
kvindelatter ud gjennem havedøren. Den forfulgte
ham mens han løb rundt huset og ind paa
sit værelse, og den blev ved at klinge og
klinge for hans øren mens han laa derinde i
sengen med ansigtet begravet i puderne og
græd fordi de aldrig vilde fmde hverandre. . . .
— — — Pludselig gav Jarmann et
voldsomt spark til bordfoden saa alle flaskerne
dansed — og blev saa siddende i sløvt raseri
og stirre og stirre paa bordfoden med de fire
løveklør, ganske mekanisk, som om den var
fienden.
Henrik rejste sig fra sofahjørnet og gik
hen til ham og strøg ham med den flade
haand blødt ned over haaret, mod panden.
Der gik et nervøst gys gjennem Jarmann ;
men saa retted han sig stille op og løfted
øjnene paa Henrik —:
— Det er ikke noget, sa han rolig; nu
er det over. — Og saa tømte han sit glas,
tog paa sig og gik. —
Han kom op til sin ven Woll.
— Om han vilde spise middag sammen
med ham hos Ingebret?
~ Ja-
De gik nedover og la vejen in dom
kaptejnen hvor Jarmann fik tilladelse til at spise
middag hos Ingebret sammen med en fætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
