Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
ved ikke om det er fordi han har en følelse
af at han har noget at gjøre godt igjen, eller
det er i mangel af noget andet at bestille.
Du skjønner at naar den reflexion paatrænger
sig mig — og det gjør den uvilkaarlig —
saa er den gamle hengivelse der gav forholdet
dets skjønhed umulig. Jeg tor ikke længer
være mig selv. Jeg sidder hele tiden med
den pinlige fornemmelse, at enten kjeder jeg
eller jeg er et middel til et øjebliks
adspredelse. At jeg under disse omstændigheder
ikke søger ham men han mig, siger sig selv.
Og dog — skjønt jeg nu altsaa selv skulde
ha faat personlig erfaring for, at Herman
virkelig er slig som du og Helmer stadig har
sagt, nemlig at hans interesse for En er af
saa egoistisk art at naar han vel har
gjennem-rodet vedkommendes indre, til der ikke mere
er noget nyt at finde, saa gir han ham siden
døden og djævelen — jeg kan alligevel ikkr
tro at det er saa. Og konklusionen bliver
derfor den samme gamle —: Herman er det
dejligste menneske jeg har kjendt."
Jeg maatte huske paa dette brev. — Det
havde han skrevet dengang, og ligetil idag
havde han ikke villet tro at jeg virkelig var
slig som Henrik og Helmer paastod — nu
trodde han det. — Jeg var lej for det
igrunden . . . hvorfor havde jeg ikke sagt ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
