Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
stauration hvor han sad sammen med en pigr
og spiste tilaftens, havde han truffet paa en
fyr som hed Bülow, og som sad der sammen
med en veninde af Johnsens pige. Denne
Bülow drev en liden forretning. Med et lager
af sortferniserede lærredsbogstaver og hvide
cartons rejste han omkring fra by til by og
solgte skilter, af den slags som hænger i alle
butikvinduer. Først gik han rundt i byen og
optog de ordres som var at faa; sat sig saa
til hjemme paa hotellet i nogen dage og
kli-stred de bestilte skilter op; afleverte dem til
kunderne, fik pengene — og rejste saa videre
til næste by. Det var en ganske indbringende
forretning sa han til Johnsen, men man burde
være to om den: én skulde gaa omkring og
opta ordres, den anden skulde sidde hjemme
og klistre. Og saa tilbød han Johnsen at gan
ind som kompagnon i firmaet og bli ejer af
halvparten af lageret mod at indskyde
værdien af denne halvpar«—200 kroner.
Johnsen sendte øjeblikkelig et telegram
hjem til sin far —: „Send 200 kroner. Kvit
mig for bestandig. Brilliant forretning. Gal,
om du ikke sender pengene!’1
En eftermiddag nogen dage efter da
Jarmann ikke havde set Johnsen hele dagen, gik
han derop. Johnsen var hjemme og gik
trallende omkring mellem sine pakkenelliker, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
