Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Hun slog først øjnene ned uden at svare;
saa saa op paa ham igjen og sa —: Jeg
turde ikke ... jeg følte mig saa alene . . .
og saa blev jeg ræd.
— Vel, kom i folketheatret iaften; saa
taler vi nærmere om det.
— Ja! sa hun resolut. —
Og saa gynged han hende videre og talte
om andre ting.
Om aftenen klokken elleve kotn Jarmann
op til Hjalmar og fandt ham siddende henne
paa sengekanten i underbuxerne; han holdt
paa at klæ af sig.
— Nej fan’en! — hun kom ikke! sa
Jarmann med det samme han kom ind.
Hjalmar trak paa skuldrene —: Nej slig
er de fruentimmer!
— Naa ja, skidt med hende; nu er det for
sent, der er ikke mere at gjøre ved det
og Jarmann slængte sig hen i sofaen og
blev liggende og stirre op i luften.
— Du! sa han lidt efter —: jeg fandt et
ganske morsomt brev til mig derhjemme iaften.
Det var fra kaptejn ***. Han underretter mig
om at de 32 kroner jeg skylder en nevø af
ham for manuduktion i jus har han udbetalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
