Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3*9
Jarmann havde vært inde paa værelset og
hentet pakken med revolveren og de 25
patroner, og havde saa begit sig afsted nedover
mod Vika. Langsomt og mekanisk gik han
der midt i gaden med revolverpakken under
den venstre arm og begge hænder stukket
slapt ned i kappelommerne.
Gaden laa mørk nedover med sine
sparsomme gaslygter, én paa det ene fortoug, og
én paa det andet, med lange mellemrum. Han
gik dem forbi, en efter en. Hvor de saa
ensomme ud der de stod alene midt i mørket
og kasted sit usikre lys ind over fortouget
og op ad den nærmeste husvæg! Ikke et
menneske var at se. Og saa stille, saa
dødningeagtig stille. Lyden af hans egne fodtrin
paa den haarde jord var det eneste han hørte.
Og saa spøgelseagtige de hørtes, det var
ligesom det ikke var hans egne trin. Han følte
sig tilmode som om han gik i søvne, benene
bar ham mekanisk nedover, han førte dem
ikke, de gik ganske af sig selv.
Han tog hen Sogaden og op Bakkegaden.
Ved det øverste hus paa venstre haand —
det første, hvor der var lys — stansed han og
gik op paa gangen og banked paa hos Louise.
— Hvem er det?
— Mig!
— Hvilken mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
