Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
ring mens et par andre gik dernede ved baad
-huset og pusled med noget smaatarbejde. Og
ret foran laa Kristianiafjorden spejlblank
udover i morgendisen med enkelte smaa
krusninger hist og her. Og over det hele
blikstille og sol.
Han blev staaende og se, først ned i
baadhavnen, saa udover fjorden, slapt og fre
delig stemt. Og det faldt ham ind som en
tanke —: hvad om han nu skulde ha levet
videre? Men det var en kold tanke, han
tænkte den ikke ud, gav ikke sig selv noget
svar, bare la mekanisk en patron i
revolveren, sat benene ud fra hverandre for at staa
stødt, spændte hanen og sat revolveren ind
i munden. Studsed saa —: han følte det
kolde staal mod ganen, men underligt nok:
ingenting {derinde i ham revolterede sig imod det.
Saa trykked han af.
Han faldt tungt forover paa siden og den
venstre tinding knustes mod den knudrede
stengrund. Havde ikke kuglen dræbt ham
vilde faldet ha gjort det. Men kuglen var
gaat tværsigjennem livsknuden, nodus vitalis,
og havde skaaret den over; han havde ikke
hørt sit eget skud. —-
Folk stimled sammen fra begge kanter,
en ti tolv mennesker. Et par af dem løfted
ham op — han var sten død. Saa sendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
