Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
ung mands der blev udsat for en saadan
paavirkning.
Lad nu altsaa dette være sagt til os som
lever, lad det være sagt som en advarsel til
os, en formaningstale til os unge og gamle i
denne stund — fra hvad vi her har lært og
hvad vi nu bedst kunne forstaa og veje. —
Det som fremdeles skal siges her er da
kun et farvel til en discipel, til en kammerat,
til en ven. Han var jo dog et menneske skabt
i guds billede han ogsaa, han havde sin plads
dernede paa krigsskolen, han havde sine
venner og bekjendte der, og sine foresatte.
Ogsaa han var jo dog blandt dem til hvem der
knyttede sig et eller andet haab — og vel ikke det
mindste haab hos forældrene der langt borte
hvor han kom fra. Og nu er det da vor pligt
at sige ham dette farvel som det sidste der
kan siges ham her paa jorden, og til dette
farvel da ogsaa at knytte ét fra hans fjerne
hjem, fra hans sørgende forældre, som vel
allerede nu har faaet høre hvad der er hændt. . .
som vil lide allermest derved ... og som vel
vil blive saa nedbøjede og sønderknuste ved
hvad de faar at vide, at sætter vi os i deres
sted saa maa det vel næsten tænkes at kunne
bringe dem nærmere graven. — Og skulde
der da hos de gamle i hans hjem, midt i deres
store sorg, indblande sig den forsonende tanke:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
