Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale til „fra Kristianniabohêmen“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jo: de tilbringer sin ungdom dels med
frugtesløse forsøg paa udenfor sig at finde et
maal, som svarer til den dybe trang derinde i
dem, og dels med ligesaa frugtesløse forsøg paa
at døve denne higende trang ved hjælp af alle
de aandelige narkotika, som det gamle,
indvendig raadne, samfund stiller til deres raadighed.
Og naar saa engang det frugtesløse i disse
forsøg tilslut er gaaet op for dem, og
haabløshedens ro har sænket sig ned over dem — saa
vaagner de en vakker dag op til forstaaelse af
situationen. Da gribes de af raseri imod dette
pene, brave samfund, som ganske rolig, med
koldt blod har ødelagt deres liv — og de
tænker et øjeblik paa at rejse sig til kamp imod
al denne djævelske penhed og bravhed. Men
da er det for sent. Deres ungdom er borte,
deres energi slidt op; kanske deres arbejdskraft
med. Og selv om de kunde gjøre noget — de
vilde jo ikke komme til at nyde frugterne af
sit arbejde. Og de gider s’gu ikke kaste sig
ind i et arbejdsliv, som ikke de selv, bare
andre, skal høste nytten af; de er ikke længer
saa unge, at de kan tilfredsstilles ved det
surrogat for livet, som ligger i en kamp for at
redde dem, der kommer efter. Ialfald kan en
slig kamp ikke begejstre dem nok til at
overvinde deres slaphed og energiløshed. — Og
saaledes fordunster det første øjebliks raseri,
haabløshedens ro sænker sig igjen ned over dem,
og de lever slapt videre. Men livet fortoner sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
