Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
opholdt sig en længere tid i Danmark, som med mere
eller mindre held forsøker at anvende den danske aksent
og det danske lydsystem når de taler dansk. De øvrige
bruker færøsk tonelag, som væsentlig ligner det norske,
og anvender av det færøske lydsystem de dele som
nogenlunde kan anbringes i dansk — det er nemlig
altid så. at man ikke undser sig så meget for at
sammenblande to sprog hvis nære slægtskab man føler, som
når ordene og endog ordstammerne gjennemgående er
forskjellige; mellem de nær beslægtede kan der findes
mellemting.
Heller ikke i Norge kan tydeligvis- nogen egentlig
dansk uttale ha været efterstræbt av andre end dem som
hadde hat nogen særlig god anledning til at sætte sig
ind i den. Der er således sandsynlighet for, at der har
været endel norskfødte forretningsmænd og noget flere
norskfødte embedsmænd som benyttet en adskillig mer
dansk uttale end vor nuværende bymålsüttale lar slutte
til; men deres fruer vil vistnok i langt færre tilfælde ha
hat den gode anledning til at øve sig i dansk uttale
som mændene hadde hat; og således trængte der litet
eller næsten intet av den ind hos børnene — hos en
embedsmandsfamilie der i flere generasjoner bodde i
Norge måtte derfor ofte fordanskningen av børnenes
lydsystem begynde omtrent fra nyt i hver generasjon.
Smlgn. en anonym forfatter (prof. juris H. Steenbuch)
i Saiplinger til det norske Folks Sprog og Historie, II
(1833), s. 454: »Mellem begge disse Folks [Danskes
og Normænds] Talesprog var stedse en characteristisk
Forskjel. Endog imod Slutningen af det 18de Aarh.
gaves der, hele Norge over, af gamle Folk især, ikke
Faa saavel af Embedsmænd som af Kjøbmandsklassen,
skjønt mest af Qvindekjønnet, der mindst befattede sig
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
